Ny hal ved Ry Hallerne
1.500 kvadratmeter stor ny hal ved Ry Hallerne – en lidt anderledes og meget spændende opgave. I stedet for en traditionel gymnastiksal var der tale om et kæmpe motorikrum.
Motorikrum er kendetegnet ved, at der er mange flere forskellige bevægelsestilbud end i en traditionel gymnastiksal. Hallerne er gennemtænkt i samarbejde med specialister indenfor motorik og bevægelse og er en naturlig konsekvens af den nye skolereform, hvor motion er prioriteret højt på et skoleskema med længere skoledage. Her kan børn kravle og klatre og balancere, og få rig mulighed for at lege den motoriske udvikling ind.
På væggen er der en stor motorikbane og under loftet er der et kæmpe net, som børnene kan klatre og lege i tre meter oppe over gulvet. Derudover er hallen udstyret med to trampoliner, to springgrave og en fast track-bane. På halgulvet er der malet flere aktivitetsbaner som hinkehoppebaner og andre sjove aktivitetsbaner, som appellerer til leg og træning.
Opgaven med den ny hal ved Ry Hallerne er opført i samarbejde med Viva Arkitekter og Almbjerg Rådgivende Ingeniørfirma F.R.I
Skal du have udført en større opgave – nybygning eller tilbygning? Vi har skrevet lidt om entrepriseformer, som måske kan hjælpe dig videre i processen.