Historien

60 års erfaring med træ

Tømrer- & Snedkerfirma Arne Danielsen A/S ejes af Erik Ellehammer, Lars Jensen og Jesper Kragsig Falkenberg. Sammen står de i spidsen for omkring 40 dygtige tømrere, snedkere, bygningskonstruktører og kontormedarbejdere på adresserne i Brande, Herning og i Silkeborg.

Virksomheden er i dag en topmoderne tømrer- og snedkervirksomhed, der dækker et bredt bælte på tværs af Jylland. De har specialiseret sig inden for både  store og små byggeprojekter inden – herunder energirenoveringer.

Mere end 60 års erfaring

Virksomhedens historie går helt tilbage til 1961, hvor Arne Danielsen startede sin tømrervirksomhed op i den gamle husflidsskole på Gl. Kærvej 16 i Uhre. Maskinsnedkeriet havde primært produktion af vinduer og lignende snedkerarbejde, men der blev også udført almindeligt tømrerarbejde for private og erhvervskunder, ligesom de i en årrække byggede egne huse.

Generationsskifte i 1991

Da det blev tid til et generationsskifte overtog sønnen Preben Danielsen i 1991 virksomheden sammen med Benny Brandt Andersen. Samtidig hermed blev firmaet omdannet til et aktieselskab.

I 2002 til 2011 havde virksomheden hele fire aktionærer, idet selskabet blev udvidet med yderligere to aktionærer – nemlig de nuværende ejere; Lars, som havde været tømrer i virksomheden siden sin læretid, og Erik, som i 1996 blev ansat som bygnings-konstruktør .

I 2007 flyttede Tømrer- & Snedkerfirma Arne Danielsen A/S til større bygninger på Borupvej 1, i Brande, hvor de stadig har til huse. Her råder virksomheden over ca. 2000 m² erhvervslokaler, som omfatter et moderne snedkerværksted, lager og administration. Du er altid meget velkommen til at kigge forbi!

I 2015 overtog virksomheden Midtjysk  Snedker- og Tømrerforretning og pr.  1. januar 2021 udvidede firmaet sin markedsplatform med overtagelsen af de to Silkeborg-baserede virksomheder, Tømrermester Gorm Lynge A/S og Malerfirmaet Gorm Lynge ApS.

“Årets Tømrer 2021”, m.m.

2021 blev et begivenhedsrigt år, hvor virksomheden:

– Opkøbte to virksomheder i Silkeborg-området – Tømrerfirmaet Gorm Lynge A/S og Malerfirmaet Gorm Lynge ApS

– Blev kåret som “Årets Tømrer 2021” på basis af gode kundeanmeldelser

– Kunne fejre 60-års forretningsjubilæum

– Blev kåret som “Succesvirksomhed 2021” af SPAR Nord og BDO.

 

“Når godt håndværk, ordentlighed og levering til tiden, er vigtig for dig”.