To nye tømrersvende er blevet udlært hos os.
Fredag den 26. september kunne vi med stor glæde fejre, at to af vores dygtige tømrerlærlinge, Markus Olesen og Mark Haubjerg har bestået deres svendeprøver og nu kan kalde sig tømrersvende.
På billedet ses de foran et af deres svendestykker – et flot resultat af flere års dedikation, faglighed og passion for tømrerfaget.
Hos Arne Danielsen A/S sætter vi en stor ære i at uddanne nye håndværkere og bidrage til faget med kvalitet og ansvarlighed.
Kvalitetshåndværk og god kundeservice er – sammen med ordentlighed og levering til tiden – kernen i vores arbejde. Disse værdier er en fast del af hverdagen hos os – og dem sørger vi for, at vores lærlinge tager med sig videre i karrieren.
Mark drager videre ud i arbejdslivet, mens Markus fortsætter sit virke hos os som tømrersvend, og vi ser frem til mange gode projekter sammen.
Et stort tillykke til dem begge – og alt godt på vejen frem!