Vi føler os meget priviligerede over for anden gang at være løbet med titlen “Årets Håndværker”.
Det var derfor en stolt og glad ejertrio, bestående af direktør Erik Ellehammer, projektleder Lars Jensen og projektleder Jesper Kragsig Falkenberg, der sent i aftes torsdag aften, den 20. april 2023, gik på scenen i Cirkusbygningen i København for at få overrakt prisen som Årets Håndværker 2023 i kategorien 20 – 49 medarbejdere.
Prisen har en særlig betydning for os, fordi det er god kundeservice, der ligger til grund for udnævnelsen, og den har vores kunder kvitteret for med fornemme kundeanmeldelser. Kundeservice har altid været et top-fokusområde hos os, og vi lægger os dagligt i selen for at udføre godt håndværk og møde kundernes forventninger.
”Det er femte år i træk, at vi er i finalen som “Årets Håndværker” – og i år også til “Årets Arbejdsmiljøpris”, og god kundeservice har altid haft vores fokus. Det er ikke uden grund at vores slogan er; ”Når kvalitetshåndværk, ordentlighed og levering til tiden er vigtig for dig” – det bestræber vi os dagligt på at leve op til.
En stor tak til kunderne for opbakningen, og en stor tak til vores dygtige medarbejdere, der – udover at levere kvalitetshåndværk – også er dem, der er vores dygtige ambassadører ude i marken og på byggepladserne.
You must be logged in to post a comment.