Fredag, den 12. august 2022 kunne tømrer Brian Jakobsen fejre 10 års jubilæum i tømrerbranchen.
Brian startede som tømrerlærling hos os den 13. august 2012 og han har siden da været fast mand hos os. Han er i dag formand og står således i spidsen for et team af tømrere og lærlinge på de enkelte bygge- og renoveringsprojekter.
Vi har spurgt Brian om, hvorfor han blev tømrer. ”Det var et let valg for mig”, udtaler Brian og fortsætter: ”Jeg er født og op opvokset på landet, og der har jeg fra barnsben været vant til at bruge hænderne og hjælpe til i hverdagen. Hertil kommer at jeg elsker at være ude i den friske luft og at have en afvekslende hverdag. Det har jeg som tømrer”.
Brian elsker at se resultatet af arbejdet – fra den første spæde projektstart og til arbejdet er færdigt og overdrages til kunden. Han holder især meget af kontakten til kunderne og til at se deres glæde over det færdige resultat.
Når Brian kigger tilbage på sine 10 år i vores tømrer- og snedkerfirma, så synes han stadig, det er sjovt at gå på arbejde og levere godt og gedigent håndværk Han fremhæver især:
- De gode kollegaer og den gode, respektfulde holdånd
- Det, at man får lov til at prøve kræfter med forskellige opgaver
- At man får medindflydelse på opgaverne og frihed under ansvar.
Lige nu arbejder Brian med sit team på Hørning Skole, hvor de udfører facadearbejde med nye vinduer, trækassetter og murkroner. Dette færdiggør de sidst på året, og så venter et nyt spændende projekt.
Hos Arne Danielsen sætter vi alle stor pris på Brian, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.