60 fantastiske år med træ som omdrejningspunkt….!
Det kan vi se tilbage på i år. Vi elsker stadig vores arbejde, men mange ting har ændret sig, siden starten i 1961. Det var dengang, hvor:
– Vi hver morgen mødte ind i virksomheden og igen sluttede af hjemme på værkstedet til fyraften
– Vi udelukkende servicerede lokale kunder
– Vi lavede aftaler med kunden – face-to-face – eller pr. fastnettelefon
– Kunderne var udpræget loyale overfor deres lokale håndværkere
– Sikkerhedsforskrifter endnu ikke var særlig udbredte
– Hammer, stemmejern, borsving, den store tømrervinkel og rammesaven var en uundværlig del af værktøjskassen, osv…
Vi glæder os hver dag over til stadighed at nyde en høj grad af loyalitet fra både kunderne og vores mange dygtige medarbejdere.
Det er værd at fejre, og det gør vi, fredag den 10. september 2021, fra kl. 13 – 17. Her har vi inviteret kunder, samarbejdspartnere, tidligere og nuværende medarbejdere og venner af huset til en uformel reception på Borupvej 1, Brande.